Garbage Run - Hvad er det ?

Konceptet er simpelt og budskabet klart – Gør noget godt for miljøet, mens du gør noget godt for dig selv.
Garbage Run er et frivilligt initiativ og vores mål er at udbrede bevægelsen i samarbejde med virksomheder og kommuner, således vi skaber nogle hyggelige rammer for vores events.


Garbage Run vs. Plogging

Der findes flere uafhængige organisationer som alle har tænkt den samme gode idé - at samle affald mens man er aktiv. Bevægelsen spreder sig som en steppebrand i hele verden og med vores initiativ håber vi at øge kendskabet til Garbage Running I Danmark. Så - Garbage Run, Plogging, Clean Running Europe, kært barn har mange navne. Vi har dog alle det samme formål: At skabe nogle rammer hvor vi sammen engagerer og inspirere alle der matte har lyst til aktivt at være en del af bevægelsen.

Ikke nok med at ”Plogging” har vundet hjerter hos vores skandinaviske naboer i Sverige, så er konceptet ”Garbage Running” blevet udnævnt til den nyeste fitness trend i USA og det med god grund. Her forenes motion med forskønnelse af naturen til alles glæde.


Sådan fungerer det

Garbage Run er for alle. Hvad enten du er en erfaren løber, garvet jogger eller dyrker de hyggelige gåture, så kan du være med. Til Garbage Run løber vi ikke på tid - kun på god energi.

”Garbage Runner” er en titel du kan bære dagligt og ikke kun afhængig af vores events.

Garbage Run afholder events hvor du kan tilmelde dig som ”Garbage Runner”. Her vil vi i fællesskab løfte vores sociale ansvar og samle affald op fra gader og stræder. Du kan tilmelde dig events og følg gerne med på vores facebookgruppe.




Kontakt

Hjemmesiden er løbende under opdatering. Kontakt os på mail eller via Facebook